Hvem kan stemme og stille op til valg i Danmark?

Hvem kan stemme til folketingsvalg, valg til Europa-Parlamentet, kommunale og regionale valg og folkeafstemninger i Danmark? Og hvem kan stille op til de forskellige valg?

 

Folketingsvalg 


Hvem kan stemme? 
Valgret til folketingsvalg har enhver, som på valgdagen

  • har dansk indfødsret (dansk statsborgerskab)
  • er fyldt 18 år
  • har fast bopæl i riget
  • ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne i henhold til værgemålslovens § 6 (tidligere kaldt "umyndiggjort")

 

Fast bopæl i riget 
For at opfylde betingelsen om ”fast bopæl” skal man være tilmeldt folkeregisteret i Danmark.

Der er dog undtagelser for visse danskere, der opholder sig i udlandet. Man har f.eks. ret til at stemme, hvis man arbejder for Udenrigsministeriet (diplomat) eller er udsendt af en dansk myndighed, virksomhed eller forening. Det gælder også, hvis man opholder sig i udlandet på grund af uddannelse eller helbred, eller hvis man skriver under på, at man har til hensigt at vende tilbage til Danmark inden 2 år efter udrejsen. Reglerne er bestemt i folketingsvalglovens § 2.

 

Fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålsloven § 6
Man kan ikke stemme, hvis man er gjort umyndig. Det kunne f.eks. være på grund af psykisk sygdom eller mentalt handicap. Til gengæld mister man ikke længere sin stemmeret, fordi man får økonomisk hjælp fra kommunen, eller fordi man er straffet.

 

Hvem kan stille op til Folketinget? 
Enhver, der har valgret til Folketinget, er også valgbar, det vil sige kan stille op til folketingsvalg, medmindre man er straffet for en handling, som i folks øjne gør én uværdig til at sidde i Folketinget.

Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt medlem også er uværdigt og dermed fortaber sin valgbarhed. Folketinget beslutter først, om en person er valgbar, efter at man er valgt ind i Folketinget. Der er med andre ord ikke nogen, der kan forhindre én i at stille op til folketingsvalg, selvom man måtte være dømt for en handling, der måske gør én uværdig til at sidde i Folketinget – det afgøres først efter valget.

 

Valg til Europa-Parlamentet   


Hvem kan stemme? 
Valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der

  • har valgret til Folketinget eller
  • har dansk indfødsret (statsborgerskab), har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 (umyndiggjort) eller
  • er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i Danmark, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 (umyndiggjort).

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller Grønland, har derimod ikke valgret til Europa-Parlamentet. Det skyldes, at Færøerne og Grønland ikke er med i EU.

I forhold til de personer, der har valgret til Folketinget, er valgretten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark altså udstrakt til også at gælde danske statsborgere, der bor i et andet EU-land, samt statsborgere fra de øvrige EU-lande, der bor i Danmark, når de i øvrigt opfylder kravene vedrørende valgretsalderen (18 år) og betingelsen om, at de ikke må være umyndiggjorte.

 

Hvem kan stille op til Europa-Parlamentsvalg? 
Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, og som fire uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, er som udgangspunkt også valgbar til Europa-Parlamentet.

Man må dog ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet. For statsborgere fra de øvrige EU-lande gælder endvidere den betingelse, at de ikke må have fortabt valgbarheden i deres hjemland ved en civil eller strafferetlig afgørelse i hjemlandet.

På samme måde som ved folketingsvalg kan en person dog altid stille op til valg uanset om nogen måtte gøre indsigelser om manglende valgbarhed, da beslutningen om valgbarhed først skal træffes, når den pågældende er blevet valgt ind. Spørgsmålet om valgbarhed afgøres af Europa-Parlamentet.

 

Kommunale og regionale valg  


Hvem kan stemme?
Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der på valgdagen:

  • er fyldt 18 år
  • har fast bopæl i kommunen (eller regionen til regionsrådsvalg) og som herunder enten
  • har dansk indfødsret (statsborgerskab)
  • er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU
  • er statsborger i Island eller Norge eller
  • har boet fast i riget i de sidste 3 år før valgdagen

Det er som for de andre valg endvidere en forudsætning, at man ikke har fået frataget sin retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 (er umyndiggjort).

 

Hvem kan stille op til kommunale og regionale valg? 
Enhver, der har valgret til kommunale og regionale valg, er som udgangspunkt også valgbar. Betingelserne for valgret skal dog være opfyldt senest kl. 12 om mandagen 43 dage før valgdagen (bortset fra aldersbetingelsen – man skal senest fylde 18 år på valgdagen – og betingelsen om, at man skal have boet fast i riget i de sidste 3 år før valgdagen).

På samme måde som for de øvrige valg er man endvidere ikke valgbar, hvis man er blevet straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør én uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd. Afgørelsen træffes af Valgbarhedsnævnet.

Man fortaber dog ikke sin valgbarhed, hvis der på valgdagen er gået mindst 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Hvis straffen er ubetinget fængsel på 6 måneder eller mere, eller man er idømt forvaring, er det først efter 5 år, at man ikke længere kan fortabe sin valgbarhed. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse.

På samme måde som ved de øvrige valg kan man dog altid stille op som kandidat, uanset om man skulle være blevet straffet og der derfor er risiko for, at man har mistet sin valgbarhed, da afgørelsen først træffes efter valget, og kun hvis man er blevet valgt ind.

 

Landsdækkende folkeafstemninger


Hvem kan stemme?
For at kunne stemme til en national folkeafstemning skal man have valgret til Folketinget og være optaget på valglisten.  For at have valgret til Folketinget (og dermed også til nationale folkeafstemninger) skal man altså på afstemningsdagen

  • have dansk indfødsret (statsborgerskab)
  • være fyldt 18 år
  • have fast bopæl i riget
  • ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne i henhold til værgemålslovens § 6 (umyndiggjort)