Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvordan får jeg mit valgkort?

Hvis du er optaget på valglisten, vil du ca. fem dage før valget eller folkeafstemningen modtage et valgkort fra din kommune, hvor der står dit navn og adresse, dit nummer på valglisten samt hvor du skal henvende dig for at stemme på valgdagen og dag og tid for afstemningen.

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort 5 dage før valget/afstemningen

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort fem dage før valget/afstemningen, skal du henvende dig til din kommune, som vil rette fejlen og udskrive et valgkort til dig hurtigst muligt, hvis der er tale om en fejl.

Det er dog ikke en betingelse for at få lov til at stemme, at du medbringer dit valgkort på valgdagen – du skal så blot huske en eller anden form for legitimation, for eksempel sundhedskort (sygesikringsbevis), kørekort eller pas. Der er ikke noget krav om, at der skal være tale om billedlegitimation.