Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Valgsystemet

Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Det betyder blandt andet, at man skal have mulighed for at stemme, uden at andre kan se, hvad man har stemt. Det følger af grundlovens § 31, stk. 1. De samme principper gælder vedrørende valg til Europa-Parlamentet, kommunale og regionale valg samt landsdækkende folkeafstemninger.

På valgdagen har alle stemmeberettigede mulighed for at afgive deres stemme. Det foregår ved, at man på afstemningsstedet får udleveret en stemmeseddel med partinavn/listebetegnelse og kandidatnavne påtrykt. Derefter kan man stemme ved at sætte kryds på sedlen uden at andre ser, hvad man har stemt. Stemmesedlen afleveres derefter i en boks. Når valghandlingen er afsluttet, optæller de tilforordnede stemmerne. Det er altså en hemmelig afstemning.

Frem til 1901 havde man åbne afstemninger. På valgdagen holdt de opstillede kandidater offentlige valgtaler, hvorefter de forsamlede vælgere ved håndsoprækning stemte for deres foretrukne kandidat. Valgbestyrelsen erklærede derefter den kandidat for vinder, som skønsmæssigt havde fået flest stemmer. Hvis der kun var én kandidat opstillet, blev valget aflyst, og kandidaten blev uden videre betragtet som valgt. Dette skete i omkring en tredjedel af tilfældene.

 

Blanke og andre ugyldige stemmer 

Efter hvert valg viser det sig, at der er en række stemmesedler, der af den ene eller anden grund regnes for ugyldige. De får derfor ikke indflydelse på valgets resultat.

En stemmeseddel er ugyldig, hvis:

  • den er blank
  • vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds
  • det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme
  • det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet
  • der er givet stemmesedlen et særpræg

Selvom en ugyldig stemme ikke får indflydelse på valgets resultat, regnes den dog med i opgørelsen over de afgivne stemmer. For eksempel var den samlede stemmeprocent 87,74 procent ved folketingsvalget den 15. september 2011. Der blev i alt afgivet 3.579.675 stemmer, og heraf var de 34.307 stemmer ugyldige. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,96 procent. Af de ugyldige stemmer var 22.815 blanke mens 11.492 var ugyldige af andre årsager.

Du kan finde flere oplysninger om bl.a. opgørelsen af de forskellige valg og afstemninger nedenfor: