Hvem kan stille op?
For at stemme til kommunalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg skal du være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen/regionen og herudover enten:
- være dansk statsborger
- være statsborger i et andet EU-land
- være statsborger i Island eller Norge eller
- uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget de sidste 4 år forud for valgdagen
Følgende personer kan dog ikke stille op til kommunale og regionale valg:
- udlændinge, der er på tålt ophold,
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og
- udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.
Betingelserne skal være opfyldt om fredagen 43 dage før valgdagen, bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af fast bopæl i Danmark, som senest skal være opfyldt på valgdagen.
For at blive valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet må du endvidere ikke være idømt eller have vedtaget en straf, der medfører tab af valgbarhed. Man er ikke valgbar på grund af straf, hvis man
- ved endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf,
- ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, eller
- ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten til bil (efter færdselslovens § 126).
Du mister dog ikke din valgbarhed, hvis der er gået 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er du idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved en dom om betinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedtagelse. Desuden medfører en betinget fængselsstraf kun tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor straffen er idømt.
Du kan under alle omstændigheder altid stille op som kandidat til valget, uanset om du tidligere måtte være straffet og har mistet din valgbarhed. Bliver du valgt, kan du dog først indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, når du igen er valgbar. I den mellemliggende periode varetager stedfortræderen hvervet.
Du skal som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd underrette borgmesteren eller regionsrådsformanden, hvis du på valgdagen ikke er valgbar på grund af straf, eller hvis du efterfølgende mister din valgbarhed på grund af straf.
Du kan læse mere om reglerne om fortabelse af valgbarhed til kommunalbestyrelser og regionsråd på grund af straf her.
Kandidatliste
Kandidatlisterne indleveres på en formular godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Formularen kan fås ved henvendelse til den kommune eller region, hvor kandidatlisten ønsker at blive opstillet. Den udfyldte formular (kandidatlisten) skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen.
En kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 9 uger før valgdagen og skal være indleveret senest tirsdagen 7 uger før valgdagen. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til en kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunkt. Det næste kommunal- og regionalvalg afholdes tirsdag den 16. november 2021.
En kandidatliste skal mindst indeholde navnet på én kandidat, og må maksimalt indeholde 4 kandidater mere, end der kan vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i den pågældende kommune/region. Eksempelvis skulle der ved seneste valg til kommunalbestyrelsen i Dragør vælges 15 medlemmer. En kandidatliste i Dragør måtte derfor højst indeholde 19 navne.
Antallet af kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, må i alt højst udgøre otte mere end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i den pågældende kommune/region.
Mindsteantal stillere
Kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalg skal som udgangspunkt være underskrevet af mindst 25 stillere, der er vælgere i kommunen.
Til kommunalbestyrelsesvalg i Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner skal kandidatlisten være underskrevet af mindst 50 stillere.
I Københavns Kommune skal kandidatlisten være underskrevet af mindst 150 stillere.
Kandidatlister til regionsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere.
En kandidat kan ikke være stiller for en kandidatliste, som kandidaten selv stiller op for.
Valgbestyrelsen kan efter anmodning fritage kandidatlister for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindste antal stillere (stillerkravet).
Kandidatlister kan fritages fra stillerkravet, når de ved sidste valg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet tirsdagen 9 uger før valgdagen.
Det er en forudsætning for at blive fritaget for stillerkravet, at der er identitet mellem den kandidatliste, der ved sidste valg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, den kandidatliste, som fortsat 9 uger før valgdagen er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og den kandidatliste, som nu ønsker at stille op til valget.
Listebetegnelse
En kandidatliste skal for at kunne blive godkendt af valgbestyrelsen have en listebetegnelse (et partinavn).
En kandidatliste kan ikke få godkendt en listebetegnelse, som:
- er identisk eller forveksleligt med navnet på et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg.
- er identisk eller forveksleligt med listebetegnelsen for en anden kandidatliste, der stiller op til valget i den samme kommune/region. Hvis flere kandidatlister ønsker at stille op under den samme listebetegnelse, afgør valgbestyrelsen, hvilken kandidatliste der kan bruge betegnelsen efter reglerne i §§ 24 b og c. Flere kandidatlister kan dog have samme listebetegnelse, hvis mindst den ene har tilføjelse af en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, f.eks. Fælleslisten Nord og Fælleslisten Syd.
- indeholder enkelte bogstaver (A, Liste C osv.) eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (Liste DF, Lokalt SF osv.).
- andre (f.eks. erhvervsvirksomheder) på andet grundlag har eneret til.
Hensynet bag de nævnte regler er at skabe den størst mulige klarhed for vælgerne i forbindelse med et valg og undgå, at der opstår forvirring om, hvorvidt to kandidatlister hører sammen.
Valgbestyrelsen kan også afvise listebetegnelser af hensyn til stemmesedlens neutralitet og forbuddet mod valgagitation, f.eks. hvis listebetegnelsen alene består af STORE BOGSTAVER, indeholder specialtegn (!?# osv.) eller direkte opfordringer til vælgeren.
Reglerne om opstilling og godkendelse af kandidatlister til kommunale og regionale valg findes i bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg §§ 19-27.
Opstillingsformer
Kandidaterne kan enten opstilles i en bestemt rækkefølge (partiliste) eller sideordnet. Ved partilisteopstilling bliver kandidaterne normalt valgt i partilistens rækkefølge. Ved sideordnet opstilling er det udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.
Læs mere om betydningen af opstillingsformer for kandidatudvælgelsen i afsnit 6 på denne side om valgopgørelsen ved kommunale og regionale valg.
Hvordan anføres kandidatnavnet på stemmesedlen?
Angivelsen af, hvordan kandidatens navn ønskes anført på stemmesedlen, skal ske på kandidatanmeldelsen.
Kandidaternes navne skal anføres på stemmesedlen med fornavne eller forbogstaver først. Du vil som kandidat blive anført på stemmesedlerne med dit fulde navn, medmindre du på kandidatlisten har angivet en anden måde, du ønsker dit navn anført på.
På stemmesedlen skal der mindst anføres ét fornavn eller forbogstav samt efternavn eller mellemnavn. Du kan kun få anført mellem- og efternavne, som du er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til CPR. I stedet for fornavnet kan du anføre et kaldenavn, der er afledt af dit fornavn.
Indtil den nye navnelov trådte i kraft den 1. april 2006, var der mulighed for at få et adresseringsmellemnavn registreret i CPR umiddelbart foran perso-nens efternavn i adresseringsnavnet. Denne mulighed er ophævet ved den nye navnelov. De adresseringsmellemnavne, der er blevet registreret i CPR inden den 1. april 2006, kan dog fortsat anføres på stemmesedlen.
Anvendelsen af reglerne kan illustreres med følgende eksempler:
Eksempel 1:
Kandidatens fulde navn er:
Anne Marie Vestergaard Andersen.
Kandidaten kan anføres på stemmesedlen med sit fulde navn eller med navnet:
Anne Andersen
M. Vestergaard
Mie Vestergaard Andersen
osv.
Eksempel 2:
Kandidatens fulde navn er:
Marie Louise Andersen.
Marie Louise eget efternavn er Hansen, men hun har taget sin ægtefælles efternavn Andersen som giftenavn. Ægtefællen har som mellemnavn Vestergaard, og Marie Louise havde før den 1. april 2006 fået registreret i CPR, at hun havde taget sin ægtefælles mellemnavn som adresseringsmellemnavn. Kandidatens adresseringsnavn er herefter:
Marie Louise Vestergaard Andersen.
Hun kan som nævnt vælge et kaldenavn afledt af fornavnet og kan f.eks. i stedet anmode om at blive anført som f.eks. Malou V. Andersen.
Kandidaten i eksempel 2 har samme muligheder for at få angivet sit navn på stemmesedlen som kandidaten i eksempel 1. Herudover har kandidaten i eksempel 2 mulighed for at benytte sit eget efternavn, dvs. eksempelvis at blive opført på stemmesedlen som:
Marie Louise (eller Malou) Hansen.
Partistøtte
Tilskud til politisk arbejde gives i henhold til opnåede antal stemmer en kandidatliste har opnået ved valget. Det er således kun kandidatlister, der allerede har deltaget i (det sidst afholdte) kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg, der har ret til partistøtte til politisk arbejde.
En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg, har således ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i kommunen.
Kandidatlister, der har deltaget i det seneste kommunalvalg, har ret til et tilskud, der udgør årligt 7,75 kr. for hver stemme (i 2021), kandidatlisten har fået ved valget. Dog ydes der ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer. Kandidatlister, der i henhold til lov om kommunale og regionale valg indgik i et listeforbund, gives tilskud såfremt listeforbundet har fået 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, eller derover.
Kandidatlister, der har deltaget i det seneste regionsrådsvalg, har ret til et tilskud, der udgør årligt 4,75 kr. for hver stemme (i 2021), kandidatlisten har fået ved valget. Dog ydes der ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 500 stemmer. Kandidatlister, der i henhold til lov om kommunale og regionale valg indgik i et listeforbund, gives tilskud såfremt listeforbundet har fået 500 stemmer eller derover.
Kandidatlister, der ønsker at modtage tilskud som nævnt ovenfor, skal indgive ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, der afgør, om betingelserne for at yde tilskud er opfyldt. Ansøgning om tilskud indgives for hvert kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud, og inden udgangen af dette kalenderår.
Reglerne for offentlig partistøtte på grundlag af deltagelse i kommunalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg findes i partistøtteloven.